Camping in Denmark

Campingpladser for cykelturister

Mange af de campingpladser, der er tilsluttet Campingrådet, tilbyder særlige faciliteter og tilbud, målrettet forskellige interessegrupper - fx cykelturister. Vælger du som cykelturist en af disse pladser, er du sikker på, at pladsen lever op til en række kvalitative krav, der vil være med til at gøre din cykelferie mere vellykket. Kravene er: 

Camping i efterårsferien

Tag på camping i efterårsferien

Omkring 250 campingpladser i Danmark holder åbent i efterårsferien, så næsten lige meget hvor du ønsker at slå dig ned, skal der nok være en campingplads i nærheden. De danske campingpladser ligger i nogle af landets mest naturskønne områder – to tredjedele i gåafstand fra vandet. Men alligevel er du aldrig langt fra byen, hvis familien vil på shopping eller en tur ud og spise.

Camping i Danmark

Søg efter campingpladser i Danmark

På Campingrådets hjemmmeside, kan du finde detaljerede oplysninger om alle klassificerede campingpladser i Danmark. Du kan også søge efter campingpladser på VisitDenmarks hjemmeside, hvor du også finder de ikke-klassificerede campingpladser.

Søg efter Campinrådets campingpladser

Lej en campinghytte på campingpladsen

På mange danske campingpladser kan du leje både telt og campingvogn, og hvis du foretrækker fast grund under fødderne og en rigtig seng at sove i, har du mange steder også muligheden for at leje en campinghytte. Der er campinghytter for enhver smag og pengepung - lige fra de mest luksuriøse - næsten små sommerhuse - med både toilet og bad til de mere sparsomt, men hyggeligt indrettede hytter.

Temacamping

Mange danske campingpladser tilbyder sæsonen igennem forskellige aktiviteter, så du kan krydre campingferien med spændende og sjove oplevelser. Aktiviteterne er inddelt i mange forskellige temaer, blandt andet cykelferie, dyr på pladsen, vandsport, golf, lystfiskeri, wellness og vandring.

Hvad koster det at campere i Danmark?

En overnatning på en dansk campingplads koster ca. 75,- kr. pr. nat pr. voksen på en 3-stjernet plads, mens du normalt skal betale halv pris for børn. Derudover tager en del pladser gebyr for pladsleje samt miljøgebyr. For el betaler du typisk mellem 20,- og 30,- kr. pr. døgn. På de fleste pladser er det billigere at overnatte i for- og eftersæsonen.

Klassifikation af danske campingpladser

Hovedparten af de danske campingpladser er medlem af Campingrådet, der er en samarbejdsorganisation mellem forskellige ejer- og brugerorganisationer. Campingrådet godkender, klassificerer og kontrollerer løbende de campingpladser, der er tilsluttet rådet, og er dermed garant for, at pladserne lever op til de stillede klassifikationskrav.

Camping in Denmark

De danske campingpladser

Blandt Europas bedste pladser