Storbyturismen i Danmark

Storbyturisterne rejser til Danmark for at opleve den danske kultur og atmosfære, de trygge omgivelser og de mange seværdigheder. De fleste af dem rejser til København, men også de 3 andre storbyer, Aarhus, Ålborg og Odense ser et stigende antal af udenlandske besøgende, særligt fra markeder tæt på Danmark.
Fredag, november 30, 2018

En storbyferie er et kort afbræk fra hverdagen, en forlænget weekend med tid til forkælelse og tid til at være sammen med venner, partner eller familie. Storbyferien kræver ikke en lang planlægning, og er ofte en spontant beslutning. I København ankommer de fleste udenlandske turister med fly, mens bil og tog er langt mere normalt i de andre tre storbyer.

Storbyturisterne er rejsevante turister, som er vant til at booke og planlægge deres rejse online. Ofte er det en god pris og rejsetid, der afgør, hvilken storby rejsen går til. For storbyerne gælder det derfor om at skabe kendskab, rejselyst og tilgængelighed.

Storbyturisten er som regel en aktiv turist, der bruger meget tid på at opleve det lokale udbud af kulturoplevelser og seværdigheder. De vil gerne bo centralt i byen, hvor de interessante oplevelser er indenfor en kort afstand. De vil gerne shoppe, og ser også gerne et bredt udbud af restauranter og cafeer.

Storbyturisterne bruger ikke meget tid på at planlægge selve opholdet inden afrejsen. Planlægningen af konkrete oplevelser klares ’on the go’ med hjælp af mobile devices, og de prioriterer, at der skal være tid til afslapning og til at opleve storbyens puls.  

Del denne side

Storbyturismen i Danmark

defineres som al turisme med ferie som formål i landets fire største byer: København, Aarhus, Odense og Aalborg. 

27,3 mia. kr. i omsætning

Udenlandske: 15,0 mia. kr   
Danske:  12,3 mia. kr.

Kilde: VisitDenmark, Turismen i Danmark

7,7 mio. overnatninger

Udvikling ift. 2016: +4% 

Kilde: VisitDenmark, Turismen i Danmark

Døgnforbrug

Udenlandske: 2.150 kr.
Danske:  1.700 kr.

Kilde: Turisternes døgnforbrug 2017

Opholdslængde

Udenlandske: 2,7 overnatninger
Danske: 2,2 overnatninger

Kilde: VisitDenmarks Turistundersøgelse

Statusanalyse

Læs mere om udvikling og nøgletal om storbyturismen her.