Waldorf Astoria og Aston Martin

marts 10, 2018
LHBS

Frem til 31. marts kan du booke overnatning hos Waldorf Astoria i Beverly Hills - i pakken holder en Aston Martin ligeledes klar, så du kan køre rundt i LA.

Aston Martin - det klassiske, britiske bilmærke, som du nok har stødt på i en James Bond film. Hvordan ville det ikke være at køre rundt i sådan én?
 Og dertil overnatning på et luksushotel i Beverly Hills. Frem til 31. marts har du mulighed for netop at booke en pakke, der består af begge dele.

Waldorf Astoria Beverly Hills og Aston Martin er gået sammen om at tilbyde denne oplevelse. Pakken består af 2 nætters overnatning i det hotellet kalder Signature suites og en Aston Martin, som du selv kan køre rundt i - ingen chauffør, det er dig selv, som sidder bag rettet.
Bilen står til rådighed 4 timer pr. dag og du kan vælge mellem at mellem modellerne DB11 og Vanquish S.
Og prisen for pakken? Der er fra-priser omkring 2.000 dollar. Pr. nat vel at mærke.

Der er ingen tvivl om, at vi her befinder os i luksus-segmentet. Inden for forskellige emner for rejser og oplevelser ser vi en tendens til, at det lækre og luksuriøse er et interessant emne blandt forbrugerne. Luksus kan være en dimension inden for for forskellige typer af oplevelser, der kan se vidt forskellig ud, alt efter hvilken type oplevelse det er.

Dertil kommer, at finder man som virksomhed en samarbejdspartner, der matcher det, man som virksomhed selv står for, så opfattes samarbejder som helt legitime blandt forbrugerne, og kan dertil også være med til en opfattet højere kvalitet, hvis hver aktør isoleret set gør sig virkelig godt inden for det, de nu hver især tager sig af i samarbejdet. Ligesom i eksemplet her, hvor Waldorf Astoria tager sig af overnatningen, og Aston Martin af bilen.

Tankestarter:

Hvilke samarbejder kunne du indgå?

 

Kilde:
waldorfastoria3.hilton.com

Add comment

OM BLOGGEN

Eva SteensigTurismens TrendBlog

er til alle, der arbejder professionelt med turisme og med at markedsføre Danmark. 

Indlæggene er leveret af
Eva Steensig og LHBS CPH A/S.

Ved brug af materiale fra bloggen skal LHBS A/S angives som kilde.

Læs mere