©  Foto:

Ravnsby Bakker

Et smukt kuperet landskab med fascinerende dale, bakker og idylliske søer.

For ca. 20.000 år siden, under istiden, skubbede kæmpe isblokke sig frem og tilbage og skabte Ravnsby Bakker. Flere af de store isblokke, som kaldes ’dødis’, blev gemt under jorden, og har siden dannet moser og søer i området. Derved blev dette enestående og unikt landskab skabt med dybe dale, smukke bakker og ikke mindst en betagende udsigt ud over Smålandsfarvandet.

Unikke kultur-historiske oplevelser

Midt i Ravnsby Bakker troner det fascinerende monument Dodekalitten med udsigt ud over Smålandsfarvandet og det kuperede terræn. En kort gåtur fra Dodekalitten ligger den spændende jættestue og gravhøj Glentehøj. Tilbage i 1300-tallet blev den anselige borg Ravnsborg bygget ud mod kysten, hvor der i dag kun er mulighed for at gå på opdagelse ved det 18 m høje voldsted.

Vandre- og cykelruter

Området er ideelt til vandre- og cykelture. Cykelturen De Lollandske Alper kommer omkring i Ravnsby Bakker og viser rundt i dette enestående landskab.

Find flere ruter i området på Naturlandets app.