1 Kirken i Nyborg (Vor Frue Kirke)

Nyborg Vor Frue Kirke blev opført af Margrete 1. (1376-1412) i 1389. Ifølge en præsteindberetning fra 1630’erne blev den opført som en markering af den militære sejr over den svenske konge Albrecht af Mecklenburg, der gjorde det muligt at forene de tre nordiske riger i Kalmarunionen. Godt ti år tidligere, i 1377, havde hun forenet Danmark og Norge under sit formynderskab for sønnen Oluf på Danehoffet på Nyborg Slot.

1 Kirken i Nyborg   

Nyborg Vor Frue Kirke blev opført af Margrete 1. (1376-1412) i 1389. Ifølge en præsteindberetning fra 1630’erne blev den opført som en markering af den militære sejr over den svenske konge Albrecht af Mecklenburg, der gjorde det muligt at forene de tre nordiske riger i Kalmarunionen. Godt ti år tidligere, i 1377, havde hun forenet Danmark og Norge under sit formynderskab for sønnen Oluf på Danehoffet på Nyborg Slot.

De to helt afgørende begivenheder, der førte frem til dannelsen af det geografisk set største rige i Europa, er altså forbundet til byens, kirkens og slottets historie. Kirken havde muligvis en forgænger, som Margrete udvidede, men den er under alle omstændigheder det eneste monument vi har i Danmark, der direkte kan relateres til etableringen af Kalmar-unionen. Byggeriet stod færdig i 1428, hvor biskop Nafne indviede ”koret i det hellige hus”.

Der er tale om en treskibet gotisk bygning med lige østafslutning. I det indre ser man tydeligt afvigelsen mellem de to afsnit – især hvis man betragter arkadepillerne, som har forskellige detaljer. I dag bærer kirken dog præg af en re
staurering fra slutningen af 1800-tallet. Inden denne restaurering var kirken nærmest femskibet, idet der både på nordsiden og sydsiden var opført en række kapeller, som med tiden var blevet bygget sammen og havde fået karakter af sideskibe. I østgavlen har kirken et såkaldt messeklokkespir. Denne bygningsdetalje er jævngammel med bygningen, og kendes fra andre fynske kirker. Løgkuplen, som pryder spiret, er dog vistnok fra 1779.


Vesttårnet er føjet til kirken i 1581, og stod indtil 1834 åbent for byens trafik mod nord og syd. Den nederste del af tårnet er opført af granitkvadre, som ifølge skriftlige kilder blev skænket af kongen. De beskrives som ”grå, hugne sten”, og det er muligt, at de kom fra den nedrevne kirke i den gamle bydel, eller fra Hjulby kirke, som ligeledes blev nedrevet efter reformationen.


Døbefonten er nygotisk og af marmor (1876), mens en romansk font findes i sydkapellet. Prædikestolen er fra 1653 og udført af mester Andreas Bildthugger. Christian 4.s kunstsmed, Caspar Finche, har udført et meget fint smedejernsgitter. I kirken findes en del epitafier og mindetavler.