Mangler du inspiration til din næste cykeltur eller cykelferie? Cykelbogen samler de bedste cykelruter i Østjylland for både begyndere og øvede. Samtidig får du et stort og flot cykelkort med i købet, som du kan folde ud og bruge til at orientere dig på din tur.
Cykelkortet har ruter fra 7,5 km til 190 km og det forbinder området omkring Horsens og Odder med Aarhus, Juelsminde, Skanderborg og Silkeborg.
Sammen med det store fold-ud-cykelkort får du en cykelbog på 52 sider, der indeholder spændende kulturfortællinger og forslag til oplevelser på de forskellige ruter. Du finder også information om faciliteter samt cykelruternes sværhedsgrad og længde, så du kan vælge netop den rute, der passer dig. Både kort og bog er beskyttet af en vejrbestandig plastiklomme.
De 18 ruter i bogen indeholder alt det bedste, som Østjylland har at byde på. Ruterne fører dig gennem større byer såvel som idylliske landsbyer. Nogle ruter går langs den smukke kyst ved Kattegat og områdets fjorde, andre gennem skove, marker, parker og over nogle af Danmarks højeste bakker.
Cykl rundt om de charmerende øer Endelave og Tunø, eller følg Danmarks vildeste flod, Gudenåen, gennem det kuperede landskab i Bakkelandet og Søhøjlandet. Tag den lille cykelfærge over Horsens Fjord, eller kør langs de smukke søer ved Himmelbjerget.
Cykelkortet findes i to sprogversioner: dansk og tysk. Følgende steder forhandler bogen:
Du kan også købe cykelbogen i vores webshop og få den tilsendt. Prisen er 50 kr. + forsendelse.