Vævning på Aagaard Tekstil i Sydthy

Aagaard

Foto: Aagaard Tekstil
Attraktioner
Kunsthåndværkere
Besøg den idylliske håndværksgård Aagaard i Sydthy. Genopdag de gamle tiders håndværk, se og køb uldgarn fra får i Nationalpark Thy.  
Adresse

Korsgårdsvej 1

7760 Hurup Thy

Website

Website

Aagaard er en håndværksgård, hvor der i mange år har været, og stadig er, butik med garn, tekstil og design. Aagaard formidler forfædrenes håndværk og afholder kurser og workshops. I sommeren 2020 holder Aagaard en række arrangementer under temaet ‘Uld! Uld! Uld!’.

Historie
Aagaard er en 220 år gammel og sjælden, bevaret firlænget gård, restaureret med respekt for gammel byggestil og lokal skik. På gården er der smukke grønne udearealer, en skøn gammel have, store gamle træer og en å. Aagaard har i mange år været familieejet af Else Høgh. Nu har unge thyboer slået sig sammen og viderefører Aagaard til et mekka, for alle der vil fordybe sig i håndværk og udfordres kreativt.

Aktiviteter
'Yoga i Uld'
Den 4. juli, den 22. august og den 12. september, kan du komme til udendørs ‘Yoga i Uld’ på et af Aagaards skønne græsarealer. 'Yoga i uld' betyder at du kan tage uldtøj på, sokker og eventuelt dit eget lamme- eller fåreskind, at dyrke yoga på. Tag egen måtte med og et tæppe, og mærk uldens kvaliteter på din krop under den skønne yogapraksis. En medbragt kande the at afslutte på, er også en god ide! Alle kan være med og man bestiller og tilmelder sig gennem Aagaards Facebook-side, under begivenheder. Hvis det regner, rykkes yogaen ind under halvtaget i vognporten, og hvis det er pivenes koldt opstilles en varmekanon i den gamle hestestald.

Åbningstider
Butikken er åben tirsdag, onsdag og torsdag fra klokken 14.00 til 17.00. 
Aagaard holder weekendåbent den 4. og 5. juli, den 22. og 23. august, samt den 12. og 13. september, fra klokken 10.00 til 16.00. Det er muligt at købe øl, vand, pølser, is og kaffe i weekenderne. 

 

Adresse

Korsgårdsvej 1

7760 Hurup Thy

Følg på:

Måske også interessant for dig:

Se mere
Sidst opdateret af
VisitNordvestkysten, Thy