VisitDenmark

Alfa Bryghus & Brasserie

Alfa Bryghus & Brasserie byder velkommen indenfor de historiske rammer i fabriksbygning, hvor Alfa Margarine oprindeligt blev produceret. Bryghuset har eget ølbryggeri med kobberkedler placeret i restauranten, og fermenteringstanke og flaskeanlæg, som vore gæster kan følge gennem de store glasvægge.

Brasseriet med plads til over 200 gæster byder på små nordisk inspirerede retter med et enkelt og smagfuldt udtryk. Udover at kunne nyde vores hjemmebryggede kvalitetsøl i brasseriet indgår øl også i flere af vore serveringer. Vi bruger bæredygtige og økologiske råvarer, så meget som muligt også fra lokale leverandører.

Der er gode parkeringsmuligheder ved bibliteksbygningen og Jyllandsgade mellem nr. 6 og 8 (parkeringsplads ved det tidligere posthus). Du kan også tage toget, da Vejen Banegård ligger ca. 150 m fra perronen. Du skal ned ad trappen, til højre og følge stien langs med banen. 

Alfa-Bryghus & Brasserie byder også på spændende events med livemusik, kurser i ølbrygning, smageaftner m.m. Lokalerne anvendes også til selskaber.