Alsik Møde og Konference venue

På Alsik har vi skabt den perfekte ramme om dit arrangement, uanset om det drejer sig om dagsmøder, kreative workshops, messer, større businessevents eller konferencer over flere dage.

Som nybygget og topmoderne møde- og konferencehotel tilbyder Alsik dels et omfattende og fleksibelt businessområde, der nøje kan skræddersys til dine behov og dels det absolut nyeste inden for konference- og mødeteknologi.

Selve konferenceområdet er 1.500 m2, hvilket giver mulighed for møder og konferencer i mange størrelser og opsætninger. Området byder bl.a. på ni specialdesignede konference- og mødelokaler samt eksklusivt boardroom.

De to største konferencelokaler kan lægges sammen til ét lokale på 372 m2 med plads til ca. 300 deltagere. Fra lokalet er der direkte adgang til en stor indbydende tagterrasse ud mod Als Sund.