Blid morgenyoga og vin på Nygårdsminde Vingård

Foto: Nygårdsminde Vingård
Begivenheder
Begivenheder
Adresse

Tolstrupvej 102

9700 Brønderslev

Glæd dig til en blid morgen med yoga og vin på Danmarks smukkeste vingård

Glæd dig til en dejlig morgen med yoga og vin på Danmarks smukkeste vingård.

Hver søndag til og med uge 32 kl. 10.00. 

 

Blid morgenyoga

Søndag morgen vækker vi blidt kroppen med nogle af de klassiske yogastillinger fra Hathayogaen og vi bliver lidt længere i nogle af stillingerne, så vores bindevæv blidt bliver forlænget og smidiggjort.

Vi laver et langsomt flow med solhilsner og slutter yogaen af med en positiv meditation, samt en lang afslappende savasana.

Yogaen foregår i en hyggelig krog på de smukke udendørsarealer på Nygårdsminde Vingård. I tilfælde af regn foregår yogaen i et overdækket lokale med udsyn til vingårdens have.

Yogaen er for alle (også begyndere). Medbring gerne en yogamåtte, et tæppe og en lun trøje + evt. strømper. Yogamåtte kan lånes).

Undgå at spise for meget inden du skal dyrke yoga, men drik gerne te/vand inden

Efter yogaen slutter vi af med et glas vin, som vinbondekonen Gitte, serverer for os.

 

Yogainstruktør Dorthe Hoppe

Yogainstruktøren er Dorthe Hoppe. Dorthe er naturligvis uddannet yogainstruktør og underviser bl.a. i Yoga4You. Hun  har en lang baggrund inden for sundhedsvæsnet.

Dorthe er sød og smilende og du vil straks falde for hendes venlige og empatiske væsen. Du er derfor i helt trygge hænder hos Dorthe.

 

Tilmelding og betaling

Der er begrænset antal pladser, så vi råder alle til at tilmelde sig og betale her.

Prisen på 100 kr. dækker din yogatime og et glas vin eller saft.

 

Yoga hele sommeren

Der er yoga hele sommeren på Nygårsminde Vingård med Dorthe Hoppe. Hver torsdag kl. 17 og hver søndag kl. 9 fra 9/7-13/8 2020.

 

Til dem, der IKKE dyrker yoga

Har du ledsagere med, som IKKE dyrker yoga, kan de passende spille parkgolf, der er en sjov aktivitet, hvor alle kan være med. De kan lige nå at komme banen rundt, mens du er til yoga.  

 

Pris: 100 kr.

Sted: Nygårdsminde Vingård, Tolstrupvej 102, 9700

Adresse

Tolstrupvej 102

9700 Brønderslev

Åbningstider

02 Aug 20 / 02 Aug 20

Søndag

09:00 -

09 Aug 20 / 09 Aug 20

Søndag

09:00 -

Følg på:

Sidst opdateret af
Brønderslev Erhverv & Turisme