Brandbygegaard - Vinhuset Kvist & Vitus

Brandbygegaard ligger mellem Aarhus og Horsens tæt på Gyllingnæs og Horsens Fjord.

Gården er hjemsted for Søren Sørøver & Lone Landmand, som arbejder med økologisk produktion af bl.a. æblecider, mousserende vine, øl, æbleakvavit, portvin, rødvin, grappa, grøntsager, frugter, bær m.m. Drikkevarerne sælges blandt andet til forskellige kulturarrangementer i løbet af året sammen med mad skabt af råvarerne fra stedet.

Læs om årets arrangementer på siden www.lonelandmand.dk eller forhør dig om mulighederne for at få en rundvisning/foredrag i vinmark, køkkenhave og drivhus – med eller uden servering/vinsmagning (kun for større grupper).

Til de åbne arrangementer er der mulighed for at gå en tur i vinmarken, studere køkkenhaven, de mange æbletræer, hilse på gårdens dyr o.s.v. Der er lavet særlige skilte, du kan følge, hvor du kan læse om livet på gården og alle dens beboere.