VisitDenmark

Byvandring i Frederiksværk: Gang i historien - krudt, kugler, kanoner og komfurer

Mellem gode historier og god motion er der ingen modsætning. Industrimuseet Frederiks Værk inviterer derfor på en 3 times lang vandring – på tur i den lokale Danmarks historie. 

Vi begynder med at se på Gjethuset og høre om den militære og civile produktion i det 250 år gamle støberi. Derefter går vi langs med kanalen op til Arresø.

På vejen gøres holdt blandt andet ved prøvekanonen, fra hvis munding Frederiksværks grundlægger skuer ud over forsamlingen. Vi slår et slag omkring Vinderød kirke, hvor generalmajor Classen er stedt til hvile i en pompøs sarkofag, omgivet af figurer fra den græske og romerske mytologi. På tilbagevejen via Tranemosen stopper vi naturligvis op ved Classens residens, Arresødal slot. Turen slutter ved Gjethuset, hvor den begyndte. Bemærk venligst, at man skal være godt gående og have fornuftigt fodtøj på for at deltage.

  • Dato: Søndag den 16. maj 2021, kl. 11.00-14.00 | Søndag den 20. juni 2021, kl. 11.00-14.00
  • Mødested: Palæet, Torvet 1, Frederiksværk
  • Pris pr. deltager: 60 kr. ex. gebyr | Book billetter 
  • Omviser: Museumsvært Anne Bramsen, Industrimuseet Frederiks Værk

På grund af COVID-19 er der krav om begrænsning på antallet af gæster samt afstandskrav, ligesom der kan forekomme ventetid i forbindelse med gældende krav om forevisning af Corona-pas mv.