Byvandring i Ringkøbing

Foto: Destination Ringkøbing Fjord
Begivenheder
Begivenheder
Adresse

Torvet 22

6950 Ringkøbing

Kontakt

Hver onsdag i juli og august kan I komme med Ringkøbing-Skjern Museum på byvandring i Ringkøbings gamle gader! Tag hele familien med og oplev gader og stræder, historier og fortællinger i Vestjyllands lille hovedstad.

En tur i rundt i Ringkøbings gader, er som en tur tilbage i tiden!

Faktisk er det som om historien bliver levende, mens I bliver taget med på en levende og spændende historisk tur, og ser Ringkøbing på en helt ny måde.

Byvandringen starter på Torvet i Ringkøbing og går gennem byens gamle gader. Turen slutter med besøg på "Dommerkontoret" i udstillingen “Vestjyllands lille hovedstad” - hvor man kan se malerier og genstande fra tidsperioden.

Hele byvandringen foregår ude, og selvom de gamle gader og slipper i Ringkøbing kan være snævre, er der god plads til at opleve de spændende historier.

Gode historier og gamle skrøner

Det er især 1700- og 1800-tallets Ringkøbing der er i fokus på denne tur og historierne om dengang købstaden for alvor blomstrede. Men det er også en tur, hvor der er tid til de gode fortællinger, blandt andet historierne om Ringkøbings mange værtshuse og smugkroer og tid til at høre skrønerne om Ringkøbings mange købmænd, deres driftighed og opfindsomhed!

Jesper Malers Ringkøbing

En tur rundt i Ringkøbings gader er først fuldendt, når man har besøgt Ringkøbing Museum og set Jesper Malers smukke malerier af 1800-tallets Ringkøbing. På Dommerkontoret, der er en del af Ringkøbing Museum, er den lokale malers billeder blevet forstørret, og flere af motiverne - husene i Ringkøbing - står stadig, som de gjorde, da de blev malet i starten af 1800-tallet. Turen rundt i Dommerkontoret bliver da også næsten en skattejagt, når man skal finde alle de huse man netop har set på byvandringen.

Ringkøbing-Skjern Museum følger myndighedernes retningslinjer og tager selvfølgelig de nødvendige forholdsregler for at forhindre smittespredning.

Praktisk information

Dato: Alle onsdage i juli og august samt d. 14. okt. kl. 10.00

Mødested: Torvet i Ringkøbing.

Pris: 100 kr. inkl. entré til byudstillingen på Dommerkontoret. Børn (0-14 år) har gratis entré.

Billetkøb: online og ved turstart.

Adresse

Torvet 22

6950 Ringkøbing

Åbningstider

03 Aug 20 / 26 Aug 20

MandagOnsdag

Sidst opdateret af
Destination Vesterhavet, Hvide Sande