Café Orangeriet, Vejen

Café Orangeriet ligger midt i Vejen by og byder på et spændende menukort til både brunch og frokost og et udsøgt kaffeudvalg til den kaffetørstige.

Hos Café Orangeriet er der fokus på den gode smag, de friske råvarer og gode oplevelser, altsammen inspireret af de sydlanske orangerier, hvor citrustræer af alle slags kan overvintre. Dressingerne er hjemmelavede, brødet er hjemmebagt, og der sælges økologisk italiensk is (fra april til oktober). Naturligvis byder caféen på et stort udvalg af økologisk saft, friskpressede juicer og nylavede smoothies.

Gæsterne kan nyde maden i caféens hyggelige lokaler eller som "to go".

Når der er arrangementer og lign. i Vejen by har Café Orangeriet ofte ekstraordinært åbent. Tjek Café Orangeriets facebookside for dagsaktuelle åbningstider.