VisitDenmark

Come2Live Slotskoncert på Lundsgaard Gods

Den 21.-22. august 2021 inviterer Come2Live til slotskoncert i parken ved Lundsgaard Gods.

'Her er der lagt op til fællessang og stoledans under åben himmel i smukke, grønne omgivelser foran godset – en oplevelse, man ikke finder ret mange andre steder.

På Come2Live er der lagt vægt på den gode musik, et levende og unikt miljø, fællesskab og hygge. Dørene til parken åbner kl. 14.30, og knap en time efter går den første artist på scenen.

På programmet er Sanne Salomonsen, Tim Christensen, Carl Emil Petersen, Patrick Dorgan, Aura Dione, Sko/Torp, Fenja og AMEA. Derudover er The X Orchestra med til at sætte de musikalske rammer for anden halvdel af koncerterne.

Som noget nyt byder Come2Live nu også søndagen velkommen i slotsparken. Her kan du bruge en eftermiddag i selskab med Mads og A-holdet med dilemmaer, som publikum selv har stillet, Annika Aakjær og de to P4-værter Milling & Molbech, der sammen med Jan Glæsels 15-personers orkester tager dig med bagom bandet Earth Wind & Fire med deres funkshow, Let’s Groove.

For at imødekomme en sommer, der med stor sandsynlighed stadig er præget af Covid-19, har Come2Live valgt at nedskalere antallet af publikummer til 1.500. Pladserne inddeles i tre zoner med fem sektioner i hver (A-E). Hver sektion indeholder 100 unummererede siddepladser, og publikum køber altså billet til den sektion, de ønsker at sidde i.

Billetter kan købes som separate dagsbilletter (lørdag eller søndag) eller samlet med rabat