Cykelblomsten

Cykelblomsten er sprunget ud i fuldt flor. Guldborgsund Cykelblomst er seks naturskønne dagture skabt til glæde for det lokale cykelfolk og for turister. Ruterne er mellem 31 og 52 kilometer og tager alle udgangspunkt i Nykøbing Falster.
Ruterne har fået navnet Cykelblomst, fordi de hver især er formet som blade og tilsammen danner formen af en stor smuk blomst i det falsterske landskab.
Blomstens stilk ligger som en del af den internationale cykelrute København-Berlin.