site logo

Cykelrute i Nyborg: Ullerslev Nord

Cykelruten nord om Ullerslev tager dig igennem små landsbyer og ud til Storebæltskysten. Turen er ca 25 km

Ullerslev - Nordruten - 25 km.

1. Turen starter ved Ullerslev Kirke. Ullerslev Kirke er karakteristisk ved det lille messespir på skibet af kirken.
Kør retning af Odense og drej til højre ad Bøgeskovvej og følge kortet gennem den smukke Østfynske natur.

2. På Skovsbovej køres forbi herregården "Skovsbo", hovedbygningen er fra renæssancen.

3. På Rørbækvej passeres et antal Statshusmandbrug, som blev udstrykket i starten af 1900-tallet fra herregårdene i Rørbæk og Hannesborg.

4. Godset Risinge ligger meget smukt ud mod Storebælt. Der er ikke adgang for offentligheden.

5. Ved Dinestrup Strand er der mulighed for en dukkert i Storebælt. Der er offentligt toilet ved P-pladsen.

6. Når du kommer ad Flødstrupvej til Flødstrup drejes til højre. Ved Flødstrup Kirke finder du "bystævnet", og umiddelbart ved siden af ligger Stævnegården. Overfor kirken ligger Flødstrup Præstgård.

Turen fortsætter ved at køre nogle hundrede meter tilbage, hvorefter der igen drejes ad Flødstrupvej.

Herefter følges Søgyden og Korkendrupvej indtil du når hovedvejen, hvor du drejer til højre og følger cykelstien tilbage til Ullerslev Kirke.