VisitDenmark

Danhostel Haderslev

Haderslev Vandrerhjem er et moderne, centralt beliggende vandrerhjem i naturskønne omgivelser med respekt for den gamle historie.

Her bor du i historiske bygninger der bl.a. har været kongelig fæstegård i 1700-tallet. Vandrehjemmet ligger helt ned til Haderslev Dam, og med kun 5 minutter til centrum er her den oplagte mulighed for både at være i by og på land på samme tid.

Haderslev er omgivet af en meget smuk natur og emmer samtidig af sin 800 år gamle historie, med blandt andet Domkirken placeret højt midt i byen og det store arkæologiske landsdelsmuseum.

Danhostel Haderslev byder på overnatning i 30 værelser af forskellig størrelse, lige fra enkeltværelser til det største med 9 senge – de fleste moderniseret med eget bad & toilet. De har mødefaciliteter for op til 25/60 personer og festlokaler for op til 80 personer.

Derudover har Danhostel Haderslev også mulighed for indkvartering på en campingplads samt i hytter.

Receptionen er åben mandag til fredag – 8-10 og 16-18 eller telefonisk 74521347 og naturligvis efter aftale. På stedet er det muligt at leje kanoer ud til søsætning her i haven + udlejning af cykler.