VisitDenmark

Ehlerts Boghandel

Ehlerts Boghandel i Bogense er mere end 160 år gammel og stadig en hyggelig boghandel med masser af gode bøger - og meget andet på hylderne fra spil, tasker og kontorartikler.

Ehlerts Boghandel har eksisteret som boghandel i mere end 160 år i Bogense.

Her kan du købe alt i bøger, lige fra bøger om Bogense og Nordfyn til bestsellers, alt lige fra biografier til børnebøger - og du kan også købe kort.

Du kan også finde kontorartikler, mange spændende og flotte puslespil der nok kan give hele familien udfordringer, masser af forskellige spil samt lotto og lotteri,og så kan du også finde lækre skindtasker og punge i butikken.

Hos Ehlerts Boghandel får du en god service, og du er altid velkommen til at kigge ind i butikken.

Åbningstider

Mandag – Fredag kl. 10- 17.30

Lørdag kl. 10 – 13

Søndag: Lukket

Historien

Boghandlen blev etableret den 11. december 1860 af Rudolph Holck. Dengang hed firmaet Rudholph Holck, og her var også statstelegrafistation og krigstelegraf.

Rudolph Holck døde i 30. november 1900, og 16. april 1901 blev boghandlen overtaget af Niels Ehlert, og lige siden har den heddet Ehlerts Boghandel.

Den 1. oktober 1940 blev boghandlen overtaget af Svend Kjøng Vestergaard, men i 1947 blev den købt af Mogens Hald, og lige siden har boghandlen været ejet af familien Hald.

I 1975 overtog Carsten Hald boghandlen efter sin far Mogens Halds død.

I 2015 overtog Carsten Halds datter Rikke Hald boghandlen, og historien om den gamle boghandel i Bogense fortsætter...