Eksklusiv rundvisning på De gamle Huse

Foto: Visit Lolland-Falster
Begivenheder
Begivenheder

- Eksklusiv rundvisning for medlemmer af CulturePoint

Rundvisning på Maribos frilandsmuseum

Kom med på rundvisning, hvor vi besøger de gamle stråtækte bindingsværkshuse og træder tilbage til en tid inden industrialiseringen forandrede verden.

Her stifter vi bekendtskab med skolemesteren, smeden, mølleren, bonden, husmanden og kapellanen og besøge de huse, der for 2-300 år siden var deres. Vi går en tur i de små lavloftede rum, snakker erhverv og kaster lys over, hvordan det var at leve på landet i ’gamle dage’ som mand, kvinde og barn. Hvad fik man at spise, hvordan sov man og hvad skete der egentlig når en i husstanden afgik ved døden?

De gamle huse er grundlagt i 1927 af Axel Holck. Han ønskede at bevare den truede bygningskultur og ikke mindst give de besøgende et glimt af forfædrenes tid.

Denne søndag får du som CulturePoint-medlem mulighed for, ikke blot at få et glimt, men at komme helt under huden på vores fælles fortid.

Da der er begrænset plads i museets gamle huse, kan der kun være 25 gæster med på rundvisningen. Så bestil din billet allerede nu.

Rundvisningen er arrangeret i samarbejde med CulturePoint. Ønsker du at deltage i en af de eksklusive rundvisninger kan du helt gratis blive medlem af CulturePoint her: www.culturepoint.dk

Hvornår: 30 august 2020, fra kl. 13.00.

Pris: 95 kr. For voksne, børn u/18 år 25 kr.

Adresse

Meinckesvej 5

4930 Maribo

Åbningstider

30 Aug 20 / 30 Aug 20

Søndag

13:00 - 15:00

Følg på:

Måske også interessant for dig:

Sidst opdateret af
Visit Lolland-Falster