
© Foto:
Forfatterforedrag med Rakel Haslund-Gjerrild
Kom til spændende foredrag med den prisvindende forfatter Rakel Haslund-Gjerrild.
Forfatteren Rakel Haslund-Gjerrild besøger Marstal bibliotek, for at fortælle om sit forfatterskab.
Foredraget tager udgangspunkt i romanen Adam i Paradis, der handler om maleren Kristian Zahrtmanns (1843 – 1917) liv i en danmarkshistorisk brydningstid.
Rakel Haslund-Gjerrild blev nomineret til Nordisk Råds litteraturpris i 2022. Hun er opvokset på Bornholm og modtog Michael Strunge-prisen i 2020 samt Weekendavisens Litteraturpris i 2021.
Foredraget skulle være afholdt i oktober, men måtte aflyses. Nu er en ny dato fastsat.
Det er gratis at deltage, men der skal reserveres plads via arrebib.dk eller på bibliotekerne.
Arrangementet er støttet af Statens Kunstfond.