VisitDenmark

Galeasen B&B - Fanø

Galeasen B&B og ferielejlighed på Fanø - midlertidigt lukket fra juli 2021. Lille lejlighed i idyllisk Fanøhus i centrum af Nordby.

 

 

Bo midt i Nordbys centrum, på en lille sidevej til den brostensbelagte hovedgade, hvor man fra egen gårdhave kan følge byens liv med restauranter og butikker indenfor få meter.

Vi tilbyder en lille lejlighed på ca. 25 m2 bestående af eget køkken, eget badeværelse, samt soveværelse på førstesalen.

Galeasen er et idyllisk, helt ny-istandsat Fanøhus, hvor gæstedelen med egen indgang stammer helt tilbage fra 1700 tallet.

Mindre end et minuts gåtur fra Galeasen og du befinder dig på havnefronten, hvorfra man kan se sælerne nyde livet på søjorden. Ønsker du store vidder og bølger er der kun en ti minutters cykeltur til den store Vesterhavs strand.

Køkkenet har køleskab, kogeplader, kombiovn, æggekoger, kaffemaskine, elkedel, service m.m. Der er et lille bord med to stole i køkkenet.

Soveværelset har en dobbeltseng på 160 x 200 cm.

BEMÆRK: Trappen er noget stejl.

Der er en grill, samt bord og stole til rådighed i gårdhaven, og øens formidable slagter ligger indenfor 20 meter.

Gratis TV og trådløst internet til rådighed.

Priser
500 kr. pr overnatning for 2 personer, ved min. 2 nætter.
Ved kun en enkelt overnatning kommer der et tillæg på 150 kr.
100 kr pr person for sengelinnedpakke inkl. håndklæder og viskestykke.

Check-in efter kl. 14
Check-ud før kl. 12

Rengøring
Lejligheden efterlades i samme stand som ved check-in.