Geopark Bjerg Grand Prix 2021

Professionelt afviklet motionscykelløb gennem det dramatiske og smukke istidslandskab i UNESCO Global Geopark Odsherred.

Området rummer som et af de få steder i Danmark bakker med højdemeter af betydelig kaliber.

Geopark Bjerg Grand Prix følger en ca. 37 km lang rundstrækning med start og mål i Høve, hvor der er diplom til alle ryttere, som gennemfører løbet.

Læs mere om løbet og tilmeld dig HER

NYHED: Deltag på elcykel
Som noget helt nyt, kan du nu også tilmelde dig en ELCYKEL-START!

Drømmer du om at opleve den smukke rute på mere afslappet vis, uden frygt for at skulle trække op ad de hårde bakker, så meld dig på omgangen kun for elcykler, hvor du får lov at nyde turen uden at deltage i konkurrencen.

Tilmeld dig her

Forsmag på Tour de France
I 2022 kører 2. etape af verdens største cykelløb, Tour de France, gennem Odsherred lørdag d. 2. juli.

Geopark Bjerg Grand Prix 2021 bliver dermed en unik mulighed for at prøve benkræfter med de selvsamme stigninger, som venter cykelsportens verdenselite året efter.
Læs mere om Tour de France 2022 HER

Geopark Bjerg Grand Prix arrangeres af Veggerby Sport & Kultur på vegne af Geopark Odsherred.