Vandring Go Green

Go Green den 24. - 28. juni 2020

Foto: VisitHolstebro
Begivenheder
Begivenheder
Adresse

Stationsvej 2

7830 Vinderup

Vandreferien Go Green er en unik mulighed for at komme tæt på naturen, de lokale og hinanden. I 5 dage vandrer I rundt fra sted til sted.

I overnatter på båd på Handbjerg Marina, i safaritelt eller værelse på Borbjerg Mølle Kro og i hytte på Sevel Camping.

På dag 2 er der overliggerdag, hvor I sanker fra naturens spisekammer i og ved fjorden med naturvejleder Jens Hedevang fra Hedevang Outdoor. Herefter tilbereder i lokale råvarer i høj klasse over bål.

Herefter cykeler I til den lokale kunstner Christina Kjelsmark, som brænder for at afbilde naturen og lokalområdet med sine farvestrålende malerier.

På Borbjerg Mølle Kro oplever I den skønne udsigt over Møllesøen og I får mulighed for at spille golf og besøge dyrene, som spænder fra emuer, lamaer og næseaber til æsler. Elefanterne, som I finder i tusindvis, er dog ikke levende!

I besøger Gartnerhaven, en fortryllende besøgshave og Sevel Øko, med køer, grise og lokal gårdbutik.

I Sevel spiser i middag på Kgl. Privilegeret Sevel Kro, som emmer af historie. Om søndagen bliver I hentet i hestevogn og kørt til Stubbergaard Sø, hvor vi vandrer og videre til Frilandsmuseet Hjerl Hede, hvor vi ser det levendegjorte museum, og efter frokost vandrer vi ved den smukke Flynder Sø. 

Der er spændende fortællinger om Geopark Vestjylland og de geologiske spor i naturen. Undervejs møder I lokale ildsjæle, der glæder sig til at byde jer velkommen til et kig ind i Limfjordslandets sjæl. 

Pris: Vandreferie med komplet program kr. 5.950,- pr. person i delt dobbeltværelse. Inklusiv alle oplevelser, bagagetransport, alle måltider og kaffe. Ekskl. drikkevarer til måltiderne. Tillæg for enkeltværelse kr. 1.000.

Køb din billet her.

Dato: Onsdag den 24. til søndag den 28. juni 2020. Tilmeldingsfrist den 1. juni 2020. Du kan booke en ekstra nat på Hotel Vinderup.

Deltagerantal: Max. 10 personer efter først-til-mølle princippet. Turen gennemføres kun ved minimum 6 gæster.

 

Adresse

Stationsvej 2

7830 Vinderup

Åbningstider

24 Jun 20 / 28 Jun 20

Wed, Thu, Fri, Sat, Sun

Måske også interessant for dig:

Se mere
Sidst opdateret af
VisitNordvestkysten, Holstebro