VisitDenmark

Hav-lystfiskeri på Det Gule Rev

Tag med på hav-lystfiskeri på Det Gule Rev.

Fang selv din aftensmad i godt selskab med vores erfarne og hjælpsomme besætninger. En stor oplevelse venter dig!

Heldagstur kl. 05:00/06.00 - ca. kl. 16:00/17.00 fra marts til oktober.

Vores både: Bonito og Yellow Reef sejler kl. 6.00 og Mølboen og Heidi sejler kl. 5.00 fra Hanstholm Havn mod Det Gule Rev.

Turen til den første fiskeplads tager ca.1,5 - 2 timer.

Det er særdeles tilladt at hygge sig ombord.

Har du ikke fiskegrej med hjemmefra, kan du leje det ombord.

Husk varmt tøj - lag på lag. Husk også en stor madpakke og tag evt. søsygetabletter, hvis du ikke er særlig søstærk.

Sidst på eftermiddagen vender vi tilbage med en forhåbentlig god fangst og en stor oplevelse rigere.

Lovpligtigt fisketegn kan købes ombord (18 år - 65 år).

 

Mulighed for specialture - vragfiskeri - længere/kortere ture - ring: 4075 5394.