©  Foto:

Hirseriet - bryggeri og spisested

Hos Hirseriet - bryggeri og spisested på Tversted Skole tilbyder vi lækre frokostanretninger med sæsonens grønt, friskbagt brød, god kaffe og specialøl fra eget mikrobryggeri.

Hos vores bryggeri og spisested er menukortet skiftende. Du vil dog altid kunne få en dejlig frokostanretning eller vores moderne twist af det velkendte smørrebrød. Hver dag bager vi surdejsbrød, rugbrød samt andet bagværk, som kan købes med hjem til morgen- eller frokostbordet.

Vi brygger også vores egne øl på stedet, som kan nydes sammen med maden, mens vi selvfølgelig også serverer et godt glas vin samt hjemmelavet lemonade og kombucha.

Vi holder åbent 10-17 tirsdag-søndag i de tre sommermåneder, men har ofte åbent om aftenen, hvor vi inviterer ind til en hyggelig aften med et spændende arrangement. Det kan være alt fra ølsmagning & vinsmagning til Thainight & “Grillet fisk & koncert”. Om morgenen har vi derudover åbent for brødudsalg af vores friskbagte brød og bagværk.

Læs meget mere om kommende arrangementer på Hirseriets Facebookside.

Udover vores bryggeri og spisested driver Hirseriet også et kaffe- og tehus på Skagensvej 74.