Holstebro Løve Apotek

Alle på apoteket er klar til at hjælpe dig med at besvare spørgsmål om din medicin, kosttilskud og plejeprodukter i apotekets store sortiment af kvalitetsprodukter. Du er altid velkommen til at spørge os på apoteket. Så sørger vi for at du får den bedste information og rådgivning der passer til din situation. 

Holstebro Løveapotek blev oprettet den 11. december 1715 ved kongelig bevilling. Apoteket åbnede i en ejendom mellem Østergade, Brostræde og Brotorvet. Ejendommen nedbrændte i 1733, og Holstebro var herefter uden apotek.
I 1756 fik Holstebro igen et apotek, da apoteker Hoffmann købte Enghavegården på Østergade (det nuværende Enghavecenter). Her lå apoteket indtil 1779, hvor det flyttede til Nørregade 3 (der hvor Synoptik nu har sin forretning). Her lå apoteket de næste 200 år, hvor det var genstand for flere ombygninger.
Den 19. februar 1979 åbnede Holstebro Løveapotek i nye lokaler på Store Torv 8, og hvor det stadig har sin placering.