VisitDenmark

Hotel Petit Skagen, Mødested

Hotel Petit er ideelt for små udbytterige møder. Mødefaciliteterne er moderne og professionelle, mens atmosfæren på det lille hotel er hyggelig og afslappet.  Mødelokalerne ligger i grundplan og har masser af dagslys. De to plenumlokaler kan rumme op til forholdsvis 36 og 30 personer i teateropstilling.
 
Hotellet ligger lige i centrum af Skagen og man kan benytte pauserne til at spadsere ned af gågaden, en lille tur til havnen eller til stranden. Hotellet kan arrangere guidede gåture i Østerby, rundvisninger og specielle arrangementer på Skagens Museum, eller f.eks. et akvarelkursus, hvor mødedeltagerne kan blive Skagensmalere for en stund.
 
Der serveres en let frokost på hotellet og hotellet sørger for, at deltagerne kan opleve lidt af byen og af dens specialiteter, ved at arrangere alle middage på udvalgte restauranter, i kort gåafstand fra hotellet. Alt kan inkluderes i en mødepakke efter behov.