site logo

Julebyen i Tønder

Garanti for julestemning
Tønder er stedet at komme i julestemning. Så snart julebelysningen spreder hygge i gaderne, begynder aktiviteterne. Det store julemandsoptog gennem byen sætter festlighederne i gang, mens løbere klædt ud i julemandskostume tager benene på nakken til det årlige Santa Run.
Det Gamle Apotek fra 1671 emmer af klassisk julestemning, og her kan du få juleposten stemplet på julemandens postkontor. I gaderne er der julemusik og en duft af brændte mandler. På torvet er byens juletræ omgivet af boder med juledekorationer og gaver til hjerternes fest.