
© Foto:
Julebyen Tønder
Jul i Tønder, det er jul i en julepyntet by med julemarked, julehytter med duft af gløgg og kanel.
Det er julemanden i gaderne og juletræet på Torvet. Det er stemningsfulde gamle huse, en hel juleafdeling i Det Gamle Apotek og gode juletilbud i butikkerne. Jul i Tønder vil glæde de store og små med åbningstider også i weekenderne.
Jul i Tønder, det er Danmarks eneste flyvende julemand, som flyver med kanen og rensdyrene over turistkontorets bygning på Torvet i en sky af sne og vinker til børnene torsdag, fredag, lørdag og søndag.