©  Foto:

Julen i Vejen-området

Velkommen til jul i Vejen-området. Her er hygge og hjertevarme til alle. Inspiration til oplevelser, som sætter gang i julestemningen, kan du finde på visitvejen.dk og mangler du en gave ide, så tjek vores inspirationsliste med gaver i alle prisklasser og lidt skæve forslag, som du måske ikke selv var kommet i tanke om.

Bjældeklang, klejneduft eller nisserier fylder tiden frem til jul. I byerne i Vejen-området finder du hyggelige og overskuelige juleoplevelser. Det er lige fra gode juleshoppe-steder  til julemuseer med bemærkelsesværdige julekalenderudstilinger. Her er hjertet på rette sted, og der bliver hygget med julerier af alle slags. Op til julen 2023 er der hele to julekalender-rekvisit-udstillinger meget tæt på hinanden. Museet Sønderskov viser julekalenderens historie, mens Lillelunds Julemuseum, der ligger 1 km derfra har alle tingene fra The Julekalender - også ting, som ikke har været udstillet før. Begge stedet åbent frem til 30. december. 

Områdets største handelsby, Vejen, rummer mange gode butikker - mange med et udvalg, der ikke findes andre steder - gratis parkeringspladser og masser af julestemning. Kravlenisserne indtager lygtepælene, butikkerne pynter juletræer, der er ønsketræ på Rådhuspladsen og i weekenderne er der særlige aktiviteter for børn og andre barnlige sjæle. Mangler du ideer til julegaverne, så har vi lavet en finurlig liste med skæve inspirationer

Rundt i området bydes der på forskellige juleoplevelser – så der er noget for enhver smag, og cafeér og restauranter byder på julemad og drikke

Har du brug for at klare hjernen, få et pusterum i forberedelserne eller i selve helligdagene eller bare være udenfor i frisk luft, så byder vi på både guidede gåture sammen med andre og alene ture i naturen.