VisitDenmark

Mor! Louisiana undersøger, hvad det vil sige at være mor

Se, hvordan moderrollen bliver portrætteret i kunsten før og nu – en rolle, de fleste har haft tæt ind på livet, enten som mor selv, eller som barn af én.

Hvad er en mor?

Har du en mor? Spørgsmålet er måske overflødigt. For uanset om du kender hende eller ej, om hun er dominerende, altopofrende, kærlig, pinlig, eller om hun lever, vil svaret være ja.

Men hvad vil det sige at være mor? På Louisiana Museum of Modern Art kan du opleve moderen, som kunstnerne i det 20. og 21. århundrede så hende.

Mor er både politisk og historisk

Én af historiens måske mest kendte mødre er Jomfru Maria. Derfor er udstillingens første rum dedikeret til hende. Når du går videre, møder du alt fra fødselsamuletter til postfeministiske værker, samt kunstnere der beskæftiger sig med det psykologiske samspil mellem mødre og deres børn.

Både klassiske og helt nye værker til udstillingen på Louisiana

På udstillingen kan du se værker af blandt andet René Magritte, Egon Schiele og Edvard Munch. Men du kan også opleve nyt materiale fra kunstnere såsom norsk-nigerianske Frida Orupabo og amerikanske Kaari Upson.

Information om coronasituationen

Hold dig informeret om udstillingens åbningstider, så du er sikker på at komme ind.