Musikcafé i Arrebohallen
Vær med til Musikcafé i Arrebohallen i Ærøskøbing.
Musikcaféen i Arrebohallen er et hyggeligt arrangement med musikken i højsædet.
Dagen starter med formiddagskaffe, småkager og musik, senere serveres varm mad og dagen rundes af med amerikansk lotteri og eftermiddagskaffe med lagkage.
I år synger Jens Elvis og bakkes op af ærøske ’spillemænd’ og om eftermiddagen underholder Inge-Marie, med et stort repertoire af evergreens. Inge-Marie er tidligere medlem af Dræsinebanden.
I tidernes morgen, da musikcaféen startede op, var arrangørerne 'Det frivillige Hjælperkorps på Ærø' og arrangementet henvendte sig til plejehjemsbeboere, bofælleskaber, seniorråd og pensionister over 65 år.
Efter at ÆIK har overtaget arrangementet, har idrætsklubben besluttet, at det er en Ærøfest for alle interesserede.
Musikcaféen foregår en gang årligt og altid tirsdag i uge 43.