Nat i Naturen med Langelands Dykkerklub
Oplæg om undervandsjagt og bålmad
Undervandsjagt og bålhygge
Undervandsjagt er en bæredygtig fiskemetode, da den tillader selektiv fangst. Samtidig er oplevelsen af at fange sit eget bytte og være ét med naturen godt for både krop og sjæl.
Især i mørke er UV jagt-sporten en unik oplevelse. Her jages der nemlig ikke med harpyn, men med andre redskaber f.eks. loop (som minder lidt om en lasso).
Erfarne undervandsjægere har været på et aftendyk og samles efter dykket til fællesspisning og hygge ved bålet. Her kan du høre uv-jægerne fortælle om byttet, hvordan det filletteres og tilberedes, fangstteknikker, udstyr, om undervandsjagt som sportsgren i klubregi og opfinderen af fiskelassoen "Fishloop", Samuel Bering, kommer med nyttige tips og tricks.
Arrangementet afholder flere gange.
- den 21. juni
- den 16. august
- den 30. august
- den 7. september
- den 4. oktober
Det koster 100 kr. at deltage
Den endelig lokalitet for arrangementet på Sydlangeland oplyses på mail til tilmeldte deltagere ugen op til eventet. En undervandsjæger afslører aldrig sit yndlings spot offentligt:)