Naturlejrplads Filskov

I Danmark må du desværre ikke bare slå dit telt op, hvor du har lyst. Men for dem, der ikke stiller særlige krav til komforten, og som gerne vil bo midt i naturen, har du i Danmark - ved siden af de etablerede campingpladser - mere end 1.000 primitive naturlejrpladser, hvor du må overnatte.
 
Nogle af pladserne er forsynet med rindende vand og toilet, og på ca. 1/3 af pladserne er der indrettet shelters, som du kan overnatte i. Du må max have to overnatninger hvert sted.

Naturlejrpladsen i Filskov ligger ved en hyggelig privat fiskesø med ænder. Der er græs og bænke. Vand og toilet på adressen.
Fra Grindsted køres mod Sdr. Omme, indtil I kommer til Vilhelmsmindevej; der drejer I til højre. Pladsen ligger længere henne ad vejen. I kan også køre mod Filskov fra Grindsted; Vilhelmsmindevej ligger så på venstre side. 
 
 
Særlige forhold:
Kørestolsegnet: Nej
Egnet for gangbesværede: Nej
Drikkevand: Nej
Shelterplads: Nej
Bålplads: Ja
Adgang fra vand: Nej
Mulighed for bad: Ja
Hunde i snor må medtages: Ja
Heste kan medbringes: Ja
Egnet for barnevogne: Nej