I påskeferien kan store og små være med til ferieaktiviteter på Gammel Estrup - hjemme fra stuen.
Dagens aktivitet bliver lagt på museets Facebook kl. 10. Følg med og vær med i konkurrencen om en præmie fra museumsbutikken.
Besøg den nye hjemmeside jagtenpaafortiden.dk fra 3. april, og se de sjove film om Albert og Freja fra 3.D, der går på opdagelse i herregårdshistorien.
Selvom museet er lukket i øjeblikket, så kan man stadig gå en tur i området omkring Gammel Estrup. Bare husk at gå få sammen og hold afstand. Prøv også at gå en tur i den gamle herregårdsskov på den anden side af hovedvejen, følg evt. det afmærkede Spor i landskabet.