Oplev Houvigfæstningen / bunkerne ved Houvig

Foto: Destination Ringkøbing Fjord
Begivenheder
Begivenheder
Adresse

Houvig Klitvej

6950 Ringkøbing

Kontakt

Tag med på en spændende guidet tur gennem Houvigfæstningens to anlæg Ringelnatter og Krylen.

Netop de to anlæg i Houvig var blandt de vigtigste tyske forsvarsanlæg i Danmark, som skulle holde en allieret invasion ude af Vesteuropa.

Det er en virkelig stor oplevelse at se bunkerne indefra og høre om, hvordan de er blevet bygget og har påvirket landskabet. Børn som voksne kan her komme med på en spændende tur tilbage til historien, som gemmer sig i sandet langs Vestkysten – uanset hvor historieinteresseret man er.

Der er noget spændende og lærerigt for alle deltagere på rundturen igennem Houvigfæstningen, som også er en gåtur i den smukke vestjyske natur.

På turen rundt i Houvigfæstningen handler fortællingen både om naturligvis krigen men også om hverdagsliv i de to militære anlæg samt om de menneskeskæbner, der udspillede sig i krigens skygge.

Ringelnatter var et topmoderne radaranlæg, og her besøger vi den store toetagers kommandobunker, hvorfra Luftwaffe (det tyske luftvåben) observerede de allierede bombefly, der kom ind over Vestjylland. Med udgangspunkt fra netop kommandobunkeren forsøgte Luftwaffe at nedskyde de allierede fly, hvilket også lykkedes ganske godt. En række flyvergrave i nærområdet vidner om de dramatiske flystyrt.

Det er en unik og meget imponerende oplevelse at besøge den store bunker.

I Krylen går vi ind og ser de bunkers, som var bemandet af tyske reservesoldater, der ofte var dårligt udrustede. Reservesoldater, der aldrig ville have en chance, hvis en allieret invasionsstyrke skulle finde på at gå i land ved Houvig.

Bunkerne blev faktisk også brugt til andet end militære formål. De blev også brugt til indkvartering af soldater og til køkken og hospital.

Turen slutter nede på stranden med et besøg i den store observationsbunker med en fantastisk udsigt over Vesterhavet.

Medbring lommelygte.

Gruppeture arrangeres også.

Guiden er uddannet historiker med en passion for at skildre historien om Houvigfæstningen så nuanceret som muligt. Se eventuelt mere på http://www.historieguidensoendervig.dk     

Guidede ture i Houvig      

Hver onsdag i juli og august, fra kl. 16.00-18.00.

Hver mandag i juli, fra kl. 16.00-18.00 samt mandag d. 3. august kl. 16.00-18.00.

Mødested: P-pladsen ved Houvig Strand.

Reduceret pris: 60 kr. for voksne, 12-15 år 30 kr., børn under 12 år gratis. Reducerede priser gælder til og med d. 5. august. Herefter 95 kr. for voksne, 12-15 år 65 kr, børn under 12 år gratis.

Kontant betaling til guiden eller mobilepay. Turen tager ca. 2 timer og er ikke egnet til gangbesværede.

Adresse

Houvig Klitvej

6950 Ringkøbing

Åbningstider

03 Aug 20 / 31 Aug 20

MandagOnsdag

Sidst opdateret af
Destination Vesterhavet, Hvide Sande