Randers Handsker

RHANDERS, populært kaldet Randers Handsker®, blev grundlagt i 1811, og regnes for at være en af verdens ældste handskefabrikker. Med hovedsæde, fabrik og butik i Randers, er Randers Handsker en sand kulturperle for byen.

Der er syet handsker i Randers siden 1200-tallet, og i 1700-tallet blev Randers Handsker et velkendt brand, med eksport til hele Europa. I starten var Randers Handsker særligt kendte for deres karakteristiske duft og blødhed. Blødheden varer ved i de omhyggeligt skabte handsker, der findes i bl.a. lammeskind, hjorteskind og vildsvineskind.

Kendte og kongelige

Det er ganske vist, at den franske Dronning Marie Antoinette menes at have sovet med Randers Handsker, fordi de var så velduftende. Kvalitet fornægter sig ej, og Randers Handsker kan bryste sig af titlen som Kongelig Hofleverandør. Bl.a. har Kronprinsesse Mary, Dronning Ingrid, Kronprins Frederik, og ikke mindst Dronning Magrethe varmet fingrene i de håndsyede handsker.

Derudover har Marguerite Viby og Lily Weiding også båret Randers Handsker. Miles Davis lod handske-indkøbene være chaufførens opgave, mens jazzlegenden selv nynnende betragtede de smukke lædervarer i butikken.

Blot 7 ejere over 200 år

Randers Handsker har haft skiftende ejerskab, men har blot været ejet af fire familier siden 1811. I 2019 overtog en ny familie, som bringer Randers Handsker videre til den næste generation gennem tidsløse kvalitetsprodukter i kollektionen RHANDERS.

RHANDERS har butik på Strøget i København, samt i Brødregade i Randers.