Rankin Park

Rankin Park er en skøn cafe midt i Esbjerg, der udover en spændende byg-selv brunch mellem 10 og 12 hver dag, byder på en sund, lækker og anderledes menu.

Den daglige menu består af mindst 8 forskellige retter og du sammensætter selv din menu blandt forskellige mættende gourmet salater,  chili con carne, suppe, og kolde dips med brød til. Her er noget for kødspisere men i særdeleshed også for vegetar og veganer. 

Cafeen er uformel, hyggelig og varm og med lokalt ristet økologisk kaffe, økologiske kolde drikke, Sydafrikanske vine og fantastiske long drinks får du en oplevelse for alle sanser. 

Cafeen har en lukket grøn og frodig gårdhave med sandkasse til de små og borde på Skolegade. Cafeen har god plads til barnevogne og kørestole.

Gratis wifi.