Restaurant Aarøsund Badehotel

Spis middag i naturskønne omgivelser.

Aarøsund Badehotel er et romantisk badehotel beliggende i skønne omgivelser. 

Skipperstuen ligger med terrasse mod stranden og vandet. Der er indgang fra strandsiden eller via døren til venstre for hovedindgangen på hotellets frontside. Husk altid at bestille bord, og husk at nævne at I ønsker at spise i Skipperstuen, da de har to forskellige restauranter.  

Skipperstuen har åben mandag-fredag kl. 16-21 og lørdag-søndag kl. 12-21.


Kejserstuen danner rammen om Aarøsund Badehotels Gourmet og a la carte restaurant. Kejserstuen ligger med flot udsigt ud over stranden og havet. Til stuens interiør hører bl.a. Karen Blixens sofaarrangement, maleri af Kejser Wilhelm og Hammershus samt en pompøs skænk.

Gourmetmenuen er sammensat af 6 retter, som varierer efter sæsonens råvarer. Vine vælges fra et varieret vinkort eller som vinmenu sammensat efter den valgte menu.

Øl leveres fra det lokale bryggeri Fuglsang.

A la carte retterne består af dejlige velkendte retter, som udover forretter og desserter tæller bl.a. stegt rødspætte, schnitzel eller steak.

Bemærk: Kejserstuen har lukket om mandagen i perioden september-april.