Skjern Å Spejdercenter

Skjern Å Spejdercenter er beliggende i en typisk vestjysk natur, hvor der er højt til himlen og vidt til væggene, med landbrug og skove, med hede, mose og vandløb - og lige på kanten af det spændende nyanlagte Skjern Å Naturpark.

Der er ca. 4 km til Skjern og ca. 7 km til Tarm. Her er rige muligheder for naturoplevelser, ekskursioner, vandreture og udflugter til egnens mange seværdigheder.
Centret er velegnet til lejre både sommer og vinter, til weekends, lejrskole, kursus, møder, familietræf og lignende.

Grunden er på 80.090 m2. Her er gode P-forhold, græsklædt gårdsplads. Haven kan anvendes til leg sport eller teltlejr. Bygningen er på 400 m2 etageareal. I stueplan er der stort fællesrum på 65 m2. 2 stuer på hhv. 22 og 29 m2. Soverum med 4 køjer. Godt køkken. Service til 70 personer. Fadebur med kummefryser og stor køler. Bryggers med opvaskemaskine. I sidebygningen baderum og toiletter.

Tagetagen er indrettet med sovepladser til 30 personer fordelt på 6 køjerum. I haven er der lejrplads og lejrbålsplads med fine siddepladser. Der er lejrtoiletter i bygningen. På pladsen kan der være ca. 15 telte.