SlotsArkaderne

SlotsArkaderne er måske Danmarks smukkeste storcenter, med en arkitektur der over og under jorden er tilpasset Hillerøds historiske bymidte.

Det prisbelønnede center er tegnet af arkitekterne Ulrik Plesner og Dan Wajnmann og indviet i 1992. SlotsArkaderne rummer 60 butikker under samme tag, men har alligevel en hyggelig og intim atmosfære. Det er indrettet med små torve og cafeer og har gratis wi-fi.

Med indgang fra gågaden Slotsgade er SlotsArkaderne centralt placeret i Hillerød, i gåafstand fra Frederiksborg Slot, Barokhaven og Slotssøen.

SlotsArkadernes parkeringshus er åbent hele døgnet med 1.100 parkeringspladser.

Læs mere på SlotsArkadernes hjemmeside