Sommer i C-byen

Foto: Ole Sejrup
Begivenheder
Begivenheder
Adresse

Købmagergade 100

7000 Fredericia

Kontakt

E-mail:info@kanalbyen.dk

Hver søndag i løbet af sommerperioden holder butikkerne i C-byen åbent fra 12-16. Så kom ned og kig på de flotte biler, spis en is, gør en god handel i containerbutikkerne eller kom på vandet i kajak eller SUP.

C-byen er et midlertidigt byrum skabt af ombyggede skibscontainere og skurvogne med beliggenhed i Kanalbyen i Fredericia ud til den østlige havnepromenade langs Gl. Havn. Containerne ligger placeret, hvor den fremtidige detailhandel skal placeres i Kanalbyen. Containerne ligger i en formation der skaber et midlertidigt handelsstrøg ud mod kajgaden og en atriumgård med god plads til at dyrke fællesskabet, drikke kaffe og spise sammen ved opstillede borde og bænke.

Inde i de ombyggede skibscontainere drives der små nichebutikker med tøj, smykker, pileflet, surferudstyr, brugskunst og delikatesser samt en scenecontainer, hvorfra der spilles dukketeater og koncerter i alle genrer og afholdes foredrag, når nogen har noget på hjerte.

C-byen er et lille fristed på havnen i Fredericia, hvor borgere og turister inviteres indenfor i fællesskabet med områdets brugere. Tempoet skrues ned, hyggen prioriteres højt og der er plads til alle

Adresse

Købmagergade 100

7000 Fredericia

Facilities

Gratis adgang

Måske også interessant for dig:

Sidst opdateret af
VisitFredericia