Sommer i Randers

Foto: VisitRanders
Begivenheder
Begivenheder
Nyd en vidunderlig sommer i Randers! Uanset om du er til shopping og lækre madoplevelser, eller du vil udforske byens kunst, kultur og historie.
Adresse

8900 Randers C

Kontakt

En august-buket af oplevelser

I august måned kan du i hele Randers finde masser af oplevelser og arrangementer. Lige meget om du er til brasiliansk kunst, AC/DC, dans eller gode historier, så er der helt sikkert noget for dig og din familie.

Læs mere om programmet lige her.

Tag på shopping i Randers og bliv klædt på til sommeren

Besøg de snævre middelaldergader, hvor butikkerne ligger i hyggelige bindingsværkshuse, eller tag en tur i Randers Storcenter lige syd for byen.

Vil du vide mere om shoppingmulighederne i Randers? Så kan du læse meget mere lige her!

Randers tager dig tilbage til fortiden!

Byens museer er fyldt med spændende oplevelser med fokus på både kunst, historie, nostalgi og nutid. Tag på museum i Randers og dyk ned i det, der fanger din interesse. 

Du kan læse om byens mange museer lige her.

En fantastisk sommer for hele familien

Randers har oplevelser for børn og barnlige sjæle i alle aldre. I kan med garanti finde oplevelser, der passer perfekt til jer, uanset om i vil opleve regnskovens vilde dyr helt tæt på, klæde jer ud som riddere og prinsesser i middelalderen eller tage i Klatreparken og komme til tops i forskellige højder.

Læs mere om de mange familievenlige oplevelser i Randers her.

Water & Wellness - hvor der er plads til både sjov og afslapning

Er du til vand og wellness, svømning og vandlande? Så er Water & Wellness helt sikkert noget for dig. Her får du Danmarks længste indendørs vandrutsjebane, dejligt børne- og babybassin, udendørs- og varmtvandsbassiner. Der er også wellness- og fitnesområder, hvor der er masser af plads til både hygge og aktivitet.

Kunne du tænke dig at nyde en fantastisk dag i vandet? Så læs meget mere om Water & Welness her.

Oplev den vilde natur i Randers Regnskov!

I Randers Regnskov får du en tropisk oplevelse med fritlevende aber, leguaner og dovendyr. Regnskoven er et sandt sansebombardement af natur- og dyreoplevelser.

Hvis du ikke allerede er overbevist om at få en uforglemmelig oplevelse i Randers Regnskov, kan du læse mere om det lige her.

Læs meget mere om de mange oplevelser i Randers lige her.

#vihardethele #visitranders #visitaarhusregionen

Adresse

8900 Randers C

Facilities

For børn

Kunst

Natur

Måske også interessant for dig:

Sidst opdateret af
VisitAarhus, Randers