Sommer på Kaj Munks Præstegård

Foto: Destination Vesterhavet, Hvide Sande
Begivenheder
Begivenheder
Adresse

Vesterhavsvej 7a

6990 Ulfborg

Kontakt

Sommeren er kommet til Kaj Munks Præstegård! I parken ved den gamle præstegård er der god plads til fordybelse og inde i hovedhuset er Kaj Munks egne citater klar til at tage dig med rundt, næsten som hvis digterpræsten selv viste rundt i sit hjem. Denne sommer åbner der også en ny udstilling om de sidste timer i Kaj Munks liv og dagene efter hans død. Hver torsdag kan du få en introduktion til Kaj Munks Præstegård.

Det var præstegården i Vedersø der kom til at danne kulisserne for Kaj Munks liv og virke. Det var her hans pen fyldte papiret med skuespil, digte, breve, prædikener og artikler. Det var her han og hans kone Lise startede deres familie. Men det var også præstegården der kom til at sætte kulissen for den sidste aften i digterpræstens liv, den aften han i 1944 blev hentet af sine nazistiske bødler.

I dag formidles Kaj Munks liv i de smukke rammer som præstegården i Vedersø og den omkringliggende natur udgør. Mens udstillingerne i Kaj Munks gamle hjem fortæller om digterpræsten, fortæller naturen om præstegården også sin historie. Ved Kaj Munks Præstegård er der mange muligheder for gode gåture på egen hånd. Blandt andet i den flotte park, hvor Kaj Munk plantede sin blå anemone. I den skønne natur kan I også nyde kaffe og kage, ligesom I kan sætte jer i den hyggelige Café Lise, der er opkaldt efter Kaj Munks hustru. 

Ny udstilling: Mordet på Munk

I år åbner en ny udstilling på tørreloftet på Kaj Munks Præstegård. I udstillingen kan man følge Kaj Munks sidste timer og dagene efter hans død. Kaj Munk kæmpede aktivt mod den nazistiske besættelse af Danmark, både gennem prædiker og hans digte, der siden blev underlagt censuren.
Han vidste hvad han gjorde, og han vidste hvilken pris han i den sidste ende kunne komme til at betale. Netop denne pris blev krævet betalt den 4. januar 1944!

Introduktion til Kaj Munks Præstegård hver torsdag

Hver torsdag kl. 13 kan I få en introduktion til Kaj Munk og Kaj Munks Præstegård. Introduktionen afholdes i foredragssalen og er gratis når entréen er betalt. Introduktionen klæder dig godt på til at opleve museet på egen hånd. I de gamle stuer på præstegården er der god plads til at se og opleve Kaj Munks hjem. 

Praktisk information

Åbningstider
29.-30. juni samt juli - august

Alle dage kl. 11.00-16.00
Sted: Kaj Munks Præstegård, Vesterhavsvej 7a, 6990 Ulfborg
Entré 50 kr. Støttebillet 60 kr. Børn og unge under 18 år gratis i følge med voksne
Billetter købes på stedet og via museets hjemmeside www.levendehistorie.dk

Adresse

Vesterhavsvej 7a

6990 Ulfborg

Åbningstider

31 Jul 20 / 31 Aug 20

MandagTirsdagOnsdagTorsdagFredagLørdagSøndag

11:00 - 16:00

Sidst opdateret af
Destination Vesterhavet, Hvide Sande