Sommerferie på slottet | Børnenes Frederiksborg

Foto: Frederiksborg Nationalhistorisk Museum
Begivenheder
Begivenheder
I skolernes sommerferie er der masser af sjov for børn på Frederiksborg Slot, når Nationalhistorisk Museum har spændende oplevelser i børnehøjde. Gå på opdagelse i det kæmpemæssige, eventyrlige slot hvor I skal løse opgaver og quizze ved hjælp af 5 forskellige sporlege med hvert sit tema. I kan også får en guidet rundvisning – eller tage den på egen hånd og i eget tempo. Velkommen på slottet!
Adresse

Frederiksborg Slot

3400 Hillerød

Kontakt

E-mail:dnm@dnm.dk

Telefon:+4548260439

Sporlege på slottet – løs opgaverne

Museet har sporlege til børn i alle aldre. Med en sporleg kommer I rundt i slottets sale, gange og tårnværelser, og oplever Frederiksborgs, kongernes og hele Danmarks historie på en sjov og anderledes måde.

Undervejs skal I løse opgaver af forskellig sværhedsgrad – I kan vælge mellem 5 forskellige udfordringer med hvert sit tema. Få sporlegen udleveret i billetkassen, når I ankommer. Vælg mellem:

1. Billedjagt 
Børn og voksne går sammen på opdagelse i museets spændende historiemalerier og flotte portrætter, ved at løse opgaver.

2. Kongen af Danmark
Her bliver I klogere på kongernes familie, klædedragter, riger og krige og skal til slut løse ”Kongernes Quiz”

3. Dronningen Ansigter
I bliver ført gennem den aktuelle udstilling om Dronning Margrethe 2. på en anderledes måde, der involverer jer.

4. Genforeningen
Dyk ned Genforeningen 1920 via museets samling af malerier og fotografier, og lær mere om denne vigtige begivenhed i Danmarks historie.

5. Brostrups historiemalerier (svær)
Tag sporlegen med op i udstillingen ”Folkets Tid” på 3. sal og studer de mange detaljer i de flotte, moderne historiemalerier. I skal finde 7 fugle – én på hvert maleri. Løser I opgaven og viser den udfyldte sporleg i Museumsbutikken, udløser det en lille præmie.

Omvisning for børnefamilier

Hver dag kl. 11.00 kan I komme på en omvisning specielt for børnefamilier, hvor I ser slottets pragtfulde sale og flotte stuer, og får fortalt om dem. Omvisningerne begynder ved værkstedet i Rosen.

NB! Der er plads til max. 30 deltagere, så det er nødvendigt at tilmelde sig i billetkassen, når I ankommer.

Omvisning på egen hånd

Har I mere lyst til at gå rundt på egen hånd, men vil alligevel gerne vide mere om, hvad I ser? Få museets skriftlige guide med historier om udvalgte steder, skrevet i børnehøjde. I får den i billetsalget. 

Kreativt værksted for børn i Rosen

I den smukke sal, som hedder ”Rosen”, er der i uge 27 – 32 værksted for børn, hvor I kan slå jer løs med at tegne, klippe og klistre. Hent inspiration i de mange historiske våbenskjolde i kirken og lav dit eget personlige våbenskjold – eller tegn efter de smukke udstillede dragter.

Se værkstedets åbningstider her:

  • Mandag – fredag: Hele dagen i åbningstiden
  • Lørdag-søndag: 10.00-11.00, 12.30-14.00, 15.15-16.45
    (området er lukket under omvisninger i weekenden)

Alle aktiviteter er inkluderet i entrebilletten. Omvisningerne starter ved værkstedet i Rosen.

Adresse

Frederiksborg Slot

3400 Hillerød

Åbningstider

27 Jun 20 / 09 Aug 20

MandagTirsdagOnsdagTorsdagFredagLørdagSøndag

10:00 - 17:00

Måske også interessant for dig:

Sidst opdateret af
VisitNordsjælland