Sort Sol

Fænomenet Sort Sol er en fantastisk oplevelse når 100.000, ja måske 400.000 stære danser ballet på aftenhimlen over Ribe Marsken.

Sæson marts/april og september/oktober.

Stærenes dans bestemmes af antallet af rovfugle og vejret. De optimale forhold er en relativ stille og tør aften, samt et passende antal rovfugle, som er med til at skabe de flotte formationer på himlen. På en stormende og regnfuld aften uden rovfugle, dykker stærene ret hurtigt ned og går til ro for natten i rørskoven.

Forår og efterår ses stæreflokke på mange tusinde gå til ro i rørskoven i området ved Ribe Vesterå og fra fugletårnet ved Ribe Østerå. I Ribe Østerå kan man året igennem opleve et rigt fugleliv. 10 min. gang fra banegården står et handicap-venligt fugletårn, med en fantastisk udsigt over vådområdet.

Guidede Sort Sol ture - arrangeret af Vadehavscentret
Book din tur i god tid, idet der er begrænsede pladser på telefon +45 75 44 61 61 eller online booking

Husk følgende på din Sort Sol tur
Varmt tøj, en kande kaffe, evt. en kikkert og tålmodighed.

På egen hånd
Hvor og hvornår kan fænomenet opleves! Det er svært på forhånd præcis at sige, hvor stærene en given aften har besluttet sig for at gå til ro. På Lindet Statsskovs-distrikts hjemmeside kan man se et kort over ofte brugte overnatningssteder. Den største oplevelse opnåes ved at deltage i en Sort Sol tur med Vadehavscentret.

Mulige steder ved Ribe

Ribe Østerå - fugletårnet. Parkering for enden af Bøge Allé.

Ribe Østerå - Damhus. Ved hovedvej 24 mod Haderslev lige ved jernbanesporet.

Ribe Vesterå - Åslyngen på Bjerrumvej.

Vilslev Enge