STEDFAST: Sommerudstilling på Søby Havn

Tag til Søby og oplev samtidskunst i dialog med et havneområde. 

Værkerne er skabt af årsholdet fra Kunsthøjskolen på Ærø

På udstillingen præsenteres 20 stedspecifikke værker, der er tænkt og skabt netop det sted, de er sat op.
Værkerne er skabt af årskursisterne fra Kunsthøjskolen Ærø i tæt samarbejde med billedkunstnerne Nikolaj Kilsmark og Peer Neuchs.  Værkerne finder man rundt om på havneområdet og man kan hente en folder om udstillingen på den døgnåbne turistinformation i Søby Havn. 

Udstillingen er offentlig og gratis og kan opleves i perioden 1. juni til 1. september 2021

FERNISERING:
Udstillingen åbnes officielt med en fernisering tirsdag 1. juni kl. 14 med taler af viceborgmester Inga Thomas og forstander for Kunsthøjskolen på Ærø, Susan Hinnum