Struer Håndbryg

Struer Håndbryg er et microbryggeri. Bryggeriet holder til i Ringgade i Struer.
Struer Håndbryg blev startet i 2012 og har i dag en eksklusiv årlig produktion på ca. 19.000 l øl i flasker.
Der brygges i dag øl i 9 varianter, hvoraf 3 er årstidsbryg, der bliver lanceret ved events i egne lokaler. Her er det muligt at prøvesmage og købe øl med hjem.

Struer Håndbrygs forskellige øltyper kan efterhånden købes hos flere supermarkeder og købmænd i Struer og omegn. De serveres også i mange lokale restauranter og caféer. Der kommer hele tiden nye forhandlere til.

Rundvisninger og foredrag
I bryggeriet afholdes der lejlighedsvis rundvisninger for firmaer og andre interesserede grupper, med foredrag om bryggemetoder. Der gives smagsprøver af de forskellige øltyper og køb af øl er muligt.

Ønsker du at besøge bryggeriet, få en rundvisning og/eller et foredrag så kontakt os.