Tinkas juleeventyr i Musikhuset Aarhus
Tag hele familien med til Musikhuset Aarhus, når Tinka, en af de mest elskede julekalendere i nyere tid, forvandles til en storslået musical.
Du kan opleve det populære juleunivers, kendt fra TV2's julekalender, når det bliver vækket til live på scenen. Sæt dig godt tilrette og få en fantastisk familieoplevelse med masser af magi, musik og julestemning i Musikhuset. Det populære juleunivers, som er kendt fra TV 2’s julekalender, bringes til live på scenen gennem stærke skuespilpræstationer og nye, ørehængende julehits fra Burhan G, som kan få selv den største skeptiker til at tro på nisser.
Halvt nisse, halvt menneske
Nissepigen Tinka skiller sig ud fra de andre nisser i Kongsby. Ved ceremonien, hvor hun modtager sin nisseamulet som tegn på voksenlivet, skifter den ikke farve lige som de andres. Her afslører hendes plejemoren Nille, at Tinka er halvt nisse, halvt menneske.
Rygtet spreder sig hurtigt, og Tinka udstødes, da nisserne ser mennesker som farlige. For 100 år siden stjal et menneske julestjernen, hvilket fratog nisserne deres magi. Tinka beslutter at rejse til menneskenes verden for at finde stjernen og genoprette magien, så hun kan vinde nissernes accept.